torsdag den 12. december 2013

Day three


Så blev det dag tre i udfordringen. 

Day 3: Five people who mean a lot

Hmm, den er sku svær. Sværere end de to forgående dage. Og så hele FEM personer! Må se hvor mange, jeg kan komme på..

1. Min far. Min faste klippe, der ikke kan rystes. Ikke engang selv han har kræft på 4. år nu. Han er den i familien, der udadtil er påvirket mindst af sin sygdom, og det beundrer jeg ham for. Han er værd at se op til. Han lever ufortrødent én dag af gangen, og har ikke ændret sin personlighed de sidste 20 år - han er nemlig stadig den person jeg kender, der kan flest dårlige jokes. Far-jokes, som de også kaldes.

2. Min mor. Min 32 år ældre tvilling - eller bare hende, jeg er en tro kopi af. De seneste år har jeg kunne mærke, hvordan jeg mere og mere handler som hende. Hun har travlt med alt muligt hele tiden og glemmer ofte at sætte tid af til sig selv. Så skal hun en gang i mellem lige skubbes lidt, og inviteres på en middag. Hun er det mest omsorgsfulde menneske jeg kender, og det elsker jeg hende for. Og så er der også rigtig mange ting, hun ikke forstår.

3. Min storebror. Han forstår en hel masse, han er nemlig en af de klogeste, jeg kender. Han har været en god støtte i flytningsprocessen, og så har jeg ham lige i nærheden. Desuden har vi fået et meget bedre forhold til hinanden, efter han flyttede hjemmefra. Dengang gav han mig nemlig dagligt kamp til stregen! I dag ses vi ofte til en gang aftensmad og en god snak - og en fandens masse grin!

4. Min lillebror. Eller Bubbi, som han hedder i daglig tale. Når storebror ikke gad os, var det bare os to. Og vi var sku gode sammen! Det er vi stadig - vi har begge en stor interesse for musik, og det er ofte mig, der skal fortælle ham, hvor dygtig han egentlig er, til det han laver. For det er han, han er fandeme dygtig!

5. Til sidst, men bestemt ikke mindst, min søde Frederik. Min nye familie og min fremtid. Han er fandeme sød! Vi har som sagt gået i børnehave sammen og været rigtig gode venner i folkeskolen. Men først i gymnasiet gik det op for mig, hvor fantastisk han egentlig er. Han er det menneske, der kender mig bedst, og ofte har set mig, når jeg er værst. Så tak fordi du holder alt mit 'for helvede da' ud!

Puha, en sentimental omgang. Det var jo ikke meningen! For helvede da...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar