Så fik jeg atter tid til et (lille) indlæg. Og med lille mener jeg selvfølgelig ultrakort. For jeg har nemlig ikke rigtig noget at skrive om i dag.
Jeg havde en overskønherlig dag i går; Maiken, Josefine og jeg har ikke været samlet længe, så vi besluttede os for at mødes. Ikke bare for at sludre, NÆH, vi skulle hækle og strikke! Eller, det vil sige, Josefine kan strikke, jeg kan hækle. Og Maiken? Hun er villig til at lade dødstrusler gå ud over garn og værktøj, frem for mennesker.
Og hold nu fast, hvor kunne man høre mange trusler om død og ødelæggelse! Maiken skulle først sættes ind i de basale teknikker - og hendes frustration må have inspireret Josefine, for der gik ikke længe, før hun også måtte lære at hækle.
Seks timer og 3 Disney-film (Løvernes Konge 3, Mulan og Klokkeren fra Notre Dame) senere, satte vi tænderne i en lækker lasagnette. Snakken gik, rovdyrene blev fodret, og pludselig var klokken 20. Damerne tog hjem, og Frederik og jeg stod tilbage med en kæmpe opvask og et bredt smil på læberne.
Det er altid skønt, at være sammen med damerne. Jeg kan bare ikke lade være med, at tænke, at vi ikke er fuldtallige. Vi mangler jo Karina i Herning. Jeg savner virkelig os fire - samlet.
Kort. Enkelt. Slut.
torsdag den 20. februar 2014
tirsdag den 11. februar 2014
"Hvad nu hvis…?"
Ved 10-tiden i formiddag satte jeg mig udmattet i sofaen. Jeg pudsede min næse, tørrede øjnene, satte sidste sæson af Sex and the City på Frederiks xbox og fandt mit hækleprojekt frem. Jeg håbede, at jeg i så fald ville glemme alt om, at jeg lige havde sagt farvel til mor og far. Det hjalp ikke.
Det er altid hårdt, at sige farvel til dem, efter et par dejlige dage. Specielt hårdt, når jeg efterfølgende låser mig ind i en tom lejlighed, uden nogen, der kan trøste mig. Jeg er helt alene med mig selv og mine tanker, og det er ikke altid optimalt. Jeg fik i hvert fald ikke bearbejdet savnet nok til, at jeg kunne holde masken, da jeg skulle i Kvickly. Jeg skulle bare have noget yoghurt, men måtte gemme mig bagerst i butikken, bag høje hylder med sodavand, fordi savnet pludselig greb mig så voldsomt, at der faldt en tåre. Og flere til. Måtte trække vejret dybt et par gange, før jeg spurtede gennem kassen, uden øjenkontakt med kassedrengen. Betalte selvfølgelig de 11 kr for min yoghurt naturel.
Hver gang, jeg skal sige farvel til mine forældre, kan jeg ikke lade være med, at tænke på den pissesørgelige sang fra Mads og Mikkel. Den der, hvor den gamle dame sætter Mikkel af ude i en skov. Det regner, nøjagtigt som det gjorde i dag. Den sang skar i mit hjerte, allerede fra jeg var meget lille - og det sidder så dybt i mig, at den nu er blevet soundtracket til afskedsseancen mellem mig og mine forældre. For helvede da!
Når jeg så står nede på parkeringspladsen, med grådopløst ansigt, og vinker til min mor på passagersædet (med et ansigt i samme tilstand som mit) og min far bag rettet, kan jeg ikke lade være med at tænke "Hvad nu, hvis jeg aldrig var flyttet til København?"
Det er emnet for i dag; "Hvad nu, hvis…". Jeg tænker det ikke så ofte mere, men i sommers var det hver dag, hele tiden og så igen. Hvad nu, hvis jeg var blevet i dejlige Varde. Hvordan havde min hverdag så set ud? Havde vi fundet en lejlighed i Varde? Ville jeg stadig starte på læreruddannelsen, eller havde jeg taget den meget fristende elevplads hos boghandleren? Ville mine bekendtskaber have en anden struktur? Ville jeg have været mere lykkelig?
Den sidste hører heldigvis sommeren til. Den er ikke længere aktuel. Efter nogen tid fandt jeg jo ud af, at Frederik er min nye familie. Hvor han er, er jeg lykkelig (indsæt bræklyde her…). Og eftersom han er her på Amager, er det her, jeg kan være glad. Så falder resten ligesom på plads. Da jeg blev sikker på mit studie, forsvandt flere bekymringer, og nye bekendtskaber meldte sig. Det hele går efterhånden op i en højere enhed.
Lige indtil mor og far starter bilen. Så har jeg lyst til, at kaste mig ind på bagsædet, og tage med 'hjem' til Jylland. Eller bare stå og skrige efter bilen "HVORFOR FORLADER I MIG?!?!?". De eneste, der ikke indgår i den famøse, høje enhed, er mine forældre. Jeg ville ønske, at jeg kun boede et stenkast fra dem. Så ville det nemlig ikke være så fandens svært, at sige farvel. Så ved jeg, at jeg ser dem igen indenfor kort tid. Så ville jeg kunne sige "Vi ses i morgen!", i stedet for "Vi snakkes ved på Skype". Egoistisk, but true.
-
Nu har jeg heldigvis fået et par timer, til at køle ned. Og jeg har tilmed fået hæklet, hvad der svarer til en uges arbejde (skal jo passe det der skole). Sex and the City er nu set, fra ende til anden. Og efterfølgende smuttede den første film også lige på xboxen. Jeg ejer ikke 2'eren.
Det er altid hårdt, at sige farvel til dem, efter et par dejlige dage. Specielt hårdt, når jeg efterfølgende låser mig ind i en tom lejlighed, uden nogen, der kan trøste mig. Jeg er helt alene med mig selv og mine tanker, og det er ikke altid optimalt. Jeg fik i hvert fald ikke bearbejdet savnet nok til, at jeg kunne holde masken, da jeg skulle i Kvickly. Jeg skulle bare have noget yoghurt, men måtte gemme mig bagerst i butikken, bag høje hylder med sodavand, fordi savnet pludselig greb mig så voldsomt, at der faldt en tåre. Og flere til. Måtte trække vejret dybt et par gange, før jeg spurtede gennem kassen, uden øjenkontakt med kassedrengen. Betalte selvfølgelig de 11 kr for min yoghurt naturel.
Hver gang, jeg skal sige farvel til mine forældre, kan jeg ikke lade være med, at tænke på den pissesørgelige sang fra Mads og Mikkel. Den der, hvor den gamle dame sætter Mikkel af ude i en skov. Det regner, nøjagtigt som det gjorde i dag. Den sang skar i mit hjerte, allerede fra jeg var meget lille - og det sidder så dybt i mig, at den nu er blevet soundtracket til afskedsseancen mellem mig og mine forældre. For helvede da!
Når jeg så står nede på parkeringspladsen, med grådopløst ansigt, og vinker til min mor på passagersædet (med et ansigt i samme tilstand som mit) og min far bag rettet, kan jeg ikke lade være med at tænke "Hvad nu, hvis jeg aldrig var flyttet til København?"
Det er emnet for i dag; "Hvad nu, hvis…". Jeg tænker det ikke så ofte mere, men i sommers var det hver dag, hele tiden og så igen. Hvad nu, hvis jeg var blevet i dejlige Varde. Hvordan havde min hverdag så set ud? Havde vi fundet en lejlighed i Varde? Ville jeg stadig starte på læreruddannelsen, eller havde jeg taget den meget fristende elevplads hos boghandleren? Ville mine bekendtskaber have en anden struktur? Ville jeg have været mere lykkelig?
Den sidste hører heldigvis sommeren til. Den er ikke længere aktuel. Efter nogen tid fandt jeg jo ud af, at Frederik er min nye familie. Hvor han er, er jeg lykkelig (indsæt bræklyde her…). Og eftersom han er her på Amager, er det her, jeg kan være glad. Så falder resten ligesom på plads. Da jeg blev sikker på mit studie, forsvandt flere bekymringer, og nye bekendtskaber meldte sig. Det hele går efterhånden op i en højere enhed.
Lige indtil mor og far starter bilen. Så har jeg lyst til, at kaste mig ind på bagsædet, og tage med 'hjem' til Jylland. Eller bare stå og skrige efter bilen "HVORFOR FORLADER I MIG?!?!?". De eneste, der ikke indgår i den famøse, høje enhed, er mine forældre. Jeg ville ønske, at jeg kun boede et stenkast fra dem. Så ville det nemlig ikke være så fandens svært, at sige farvel. Så ved jeg, at jeg ser dem igen indenfor kort tid. Så ville jeg kunne sige "Vi ses i morgen!", i stedet for "Vi snakkes ved på Skype". Egoistisk, but true.
-
Nu har jeg heldigvis fået et par timer, til at køle ned. Og jeg har tilmed fået hæklet, hvad der svarer til en uges arbejde (skal jo passe det der skole). Sex and the City er nu set, fra ende til anden. Og efterfølgende smuttede den første film også lige på xboxen. Jeg ejer ikke 2'eren.
fredag den 7. februar 2014
Ferie, sygdom og lækre fyre
Når man har sagt ferie, må man også sige sygdom. I hvert fald i mit tilfælde! Hver gang, jeg får lov at holde lidt fri, siger immunforsvaret fra, og sygdommen melder sig. Praktisk, fordi jeg så ikke får fravær i skolen, men upraktisk, når jeg nu gerne vil holde fri og slappe af - UDEN snot og andet godt!
Denne gang var ingen undtagelse; Fik officielt vinterferie kl. 14.00 i går. Frederik og jeg fejrede overstået semester og ferie, med en middag på den nyåbnede restaurant Bone's Amager - en fantastisk, velsmagende bid af Jylland. Fornuftige og fattige som vi er, havde vi betalt inden kl. 19.00. Så trækker Bone's 20% af regningen. Vi lå mætte og trætte i sofaen ved 20-tiden, og SÅ så influenzaen sit snit, til at angribe en såret flodhest, der ikke var i stand, til at gøre modstand. Endte med at gå halvskidt i seng, og vågnede med et 11-tal under næsen. Great!
Er alene hjemme her til aften, og selvynken tog over. Fandt mig selv nede i Kvickly, med hænderne i bland-selv-slikket, og en cola mellem knæene (for jeg kunne jo ikke bare stille den på gulvet…). Så er jeg udrustet til Disney Sjov og xfactor: Slik, cola, lommetørklæder, strepsils cool og næsespray. Den rette kur, når man skal være frisk til jydebesøg i morgen. Og sidste arbejdsdag, ej at forglemme.
Nå, men her på mit midlertidige dødsleje skal jeg fortælle om fem fyre, jeg synes er attraktive. Kan jeg overhovedet finde fem?
Min flotte, nu korthårede kæreste. Meget attraktiv. Klart nr. 1!
Herfra går jeg ud fra, at jeg må vælge kendisser.
Thomas Ernst. Fik NÆSTEN lyst til at se Vild med Dans, bare for at kigge lidt på hans struttende hofter. Meeeeeen, så kom jeg i tanke om, at jo færre seere, programmet har, jo større sandsynlighed er der for, at de ikke laver endnu en sæson. Der er desuden ikke flere kendte i Danmark, der vil udstille sig selv på et dansegulv.
Åh, Bradley Cooper. Eye candy right there! Hans tilfældige lækkerhed rammer mig hver gang.
Har aldrig helt forstået, hvorfor jeg synes så godt om Hugh Grant. Og slet ikke nu, hvor han har fået så mange rynker. Men hvad fanden, vi bliver jo ikke yngre! Han var i hvert fald pæn, dengang billedet blev taget.
Og sidst, men absolut ikke mindst, denne fantastisk dygtige mand! Uha Nikolaj, kan du så lige være med i nogle flere film, så jeg kan savle lidt mere over dig?? Men gerne på dansk, for mig fungerer du ikke så godt på engelsk. Så er du bare lidt mere uopnåelig.
Det var fem. Nu vil jeg lukke ned, og nyde remoulade-Danmarks yndlingsunderholdning i flimmerkassen. Og blive rask, ikke mindst! For nu skal jeg kun sove én gang mere, før min mor og far kommer :3
Denne gang var ingen undtagelse; Fik officielt vinterferie kl. 14.00 i går. Frederik og jeg fejrede overstået semester og ferie, med en middag på den nyåbnede restaurant Bone's Amager - en fantastisk, velsmagende bid af Jylland. Fornuftige og fattige som vi er, havde vi betalt inden kl. 19.00. Så trækker Bone's 20% af regningen. Vi lå mætte og trætte i sofaen ved 20-tiden, og SÅ så influenzaen sit snit, til at angribe en såret flodhest, der ikke var i stand, til at gøre modstand. Endte med at gå halvskidt i seng, og vågnede med et 11-tal under næsen. Great!
Er alene hjemme her til aften, og selvynken tog over. Fandt mig selv nede i Kvickly, med hænderne i bland-selv-slikket, og en cola mellem knæene (for jeg kunne jo ikke bare stille den på gulvet…). Så er jeg udrustet til Disney Sjov og xfactor: Slik, cola, lommetørklæder, strepsils cool og næsespray. Den rette kur, når man skal være frisk til jydebesøg i morgen. Og sidste arbejdsdag, ej at forglemme.
Nå, men her på mit midlertidige dødsleje skal jeg fortælle om fem fyre, jeg synes er attraktive. Kan jeg overhovedet finde fem?
Min flotte, nu korthårede kæreste. Meget attraktiv. Klart nr. 1!
Herfra går jeg ud fra, at jeg må vælge kendisser.
Thomas Ernst. Fik NÆSTEN lyst til at se Vild med Dans, bare for at kigge lidt på hans struttende hofter. Meeeeeen, så kom jeg i tanke om, at jo færre seere, programmet har, jo større sandsynlighed er der for, at de ikke laver endnu en sæson. Der er desuden ikke flere kendte i Danmark, der vil udstille sig selv på et dansegulv.
Åh, Bradley Cooper. Eye candy right there! Hans tilfældige lækkerhed rammer mig hver gang.
Har aldrig helt forstået, hvorfor jeg synes så godt om Hugh Grant. Og slet ikke nu, hvor han har fået så mange rynker. Men hvad fanden, vi bliver jo ikke yngre! Han var i hvert fald pæn, dengang billedet blev taget.
Og sidst, men absolut ikke mindst, denne fantastisk dygtige mand! Uha Nikolaj, kan du så lige være med i nogle flere film, så jeg kan savle lidt mere over dig?? Men gerne på dansk, for mig fungerer du ikke så godt på engelsk. Så er du bare lidt mere uopnåelig.
Det var fem. Nu vil jeg lukke ned, og nyde remoulade-Danmarks yndlingsunderholdning i flimmerkassen. Og blive rask, ikke mindst! For nu skal jeg kun sove én gang mere, før min mor og far kommer :3
tirsdag den 4. februar 2014
Shoutout for hækling!
Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke for længst var alment accepteret, at man blev hjemme i sin seng, indtil man var udhvilet, og klar til at være en aktiv del af samfundet.
Omverden, det havde været den bedste løsning for os to i dag!
Jeg burde være udhvilet, for jeg har haft weekend i fire hele dage. Men det er ligesom, når man har haft sommerferie: efter 7 uger på den lade side, er man ikke nødvendigvis mere skoleklar, end efter en almindelig 2-dages weekend (fyldt med arbejde).
Jeg er en af de heldige, der har undervisningsfri i næste uge - og jeg har oven i købet sidste vagt på jobbet allerede på lørdag. Tiden flyver, når man har det sjovt (læs: stramt)!
Flere planer er både lagt og gået i vasken for næste uge, men jeg kan sku altid regne med mine søde forældre. De snupper et par storbydage, sammen med deres to ældste børn. Så er spørgsmålet bare, hvad søren vi skal få tiden til at gå med. Vi har jo efterhånden set det meste. For helvede da.
Når de så er taget afsted igen, så ved jeg, hvad JEG skal. "Jeg skal hækle", sagde mormor, der i sommers fyldte 83 år. Den er god nok. Vil gerne stå ved det. Hej, jeg hedder Camilla, og jeg er hæklerinde.
Jeg lærte mig selv det i sommers (ca. da jeg fyldte 83…). Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for noget, der pacificerede mit tankemylder: Var enormt overvældet over, at skulle flytte, stoppe på min arbejdsplads og indstille al teateraktivitet. Så jeg måtte jo ligesom finde et projekt, jeg kunne tage med mig. Valget faldt på hækling. Mest fordi det var top-nice, men også fordi jeg har en ustyrlig trang til at tælle hele tiden. Og det virker. Jeg kan sidde halve og hele dage, bare mig og mine sysler, uden tankemylder og andre forstyrrelser. Min lille bid af jylland, forklædt som garn og masker.
Færdige projekter kan tælles på én hånd, men det er lysten, der driver værket! Et par julegaver blev det da til. Suttesnore til de mindste, og et blomsterhårbånd til kusinen på 10. Mit igangværende projekt er af større proportion: Et blåt tæppe, der er ment som en gave lidt længere ude i fremtiden. Efter en lille måneds arbejde, har jeg talt mig i gennem ca. 25% af det færdige tæppe. Puha, det kommer til at tage tid! Så er det godt, at jeg har ferie lige om snart.
Alle bør hækle, så er det sagt! Selv Maiken har overgivet sig til min tro, og vil gerne lære kunsten. Hun er mere end velkommen!
Jeg burde være udhvilet, for jeg har haft weekend i fire hele dage. Men det er ligesom, når man har haft sommerferie: efter 7 uger på den lade side, er man ikke nødvendigvis mere skoleklar, end efter en almindelig 2-dages weekend (fyldt med arbejde).
Jeg er en af de heldige, der har undervisningsfri i næste uge - og jeg har oven i købet sidste vagt på jobbet allerede på lørdag. Tiden flyver, når man har det sjovt (læs: stramt)!
Flere planer er både lagt og gået i vasken for næste uge, men jeg kan sku altid regne med mine søde forældre. De snupper et par storbydage, sammen med deres to ældste børn. Så er spørgsmålet bare, hvad søren vi skal få tiden til at gå med. Vi har jo efterhånden set det meste. For helvede da.
Når de så er taget afsted igen, så ved jeg, hvad JEG skal. "Jeg skal hækle", sagde mormor, der i sommers fyldte 83 år. Den er god nok. Vil gerne stå ved det. Hej, jeg hedder Camilla, og jeg er hæklerinde.
Jeg lærte mig selv det i sommers (ca. da jeg fyldte 83…). Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for noget, der pacificerede mit tankemylder: Var enormt overvældet over, at skulle flytte, stoppe på min arbejdsplads og indstille al teateraktivitet. Så jeg måtte jo ligesom finde et projekt, jeg kunne tage med mig. Valget faldt på hækling. Mest fordi det var top-nice, men også fordi jeg har en ustyrlig trang til at tælle hele tiden. Og det virker. Jeg kan sidde halve og hele dage, bare mig og mine sysler, uden tankemylder og andre forstyrrelser. Min lille bid af jylland, forklædt som garn og masker.
Færdige projekter kan tælles på én hånd, men det er lysten, der driver værket! Et par julegaver blev det da til. Suttesnore til de mindste, og et blomsterhårbånd til kusinen på 10. Mit igangværende projekt er af større proportion: Et blåt tæppe, der er ment som en gave lidt længere ude i fremtiden. Efter en lille måneds arbejde, har jeg talt mig i gennem ca. 25% af det færdige tæppe. Puha, det kommer til at tage tid! Så er det godt, at jeg har ferie lige om snart.
Alle bør hækle, så er det sagt! Selv Maiken har overgivet sig til min tro, og vil gerne lære kunsten. Hun er mere end velkommen!
mandag den 3. februar 2014
Köttbullar og sød musik
Er netop vendt hjem fra babysitter-overnatning. Jeg blev babysittet, forståes. Af Maiken. I Lyngby. Mest fordi Frederik skulle bruge lejligheden til det der Super Bowl (… som jeg indtil for ganske nyligt troede VAR bowling - helt klog er jeg ikke), og det behøvede jeg jo ikke at være en del af.
Maiken er altid frisk på en pizza og sladder, så munden har ikke stået stille siden 18:30 igår. Og slet ikke, da vi besluttede os for spontant at besøge Ikea Gentofte i formiddags. SKAL man i Ikea, bør man gøre det mandag formiddag. Ikke et øje, du! Så har man også alle köttbullarna for sig selv i restauranten. For helvede da, hvor smager de bare pisse godt! (Men det der tyttebær-gøgl skal virkelig bare smutte langt væk, fra min tallerken!)
Der er dét ved Ikea, at man jo altid bare skal have én ting - mit tilfælde et par rammer - og ender ud med en fyldt bærepose i blå. Jeg er nu 300 kr fattigere, men Frederik blev meget begejstret for det nye lasagnefad og den smarte poseholder til under vasken. Så er alt vel godt, selvom shoppe-genet beslaglagde mig for en stund.
Hos Maiken gik snakken også på blogging. Min næste udfordring var at sætte min musik på shuffle, og kommentere de første ti numre, der afspilles. Det skulle fortælle så meget om mig. Jeg lader det komme på en prøve.
1. "Meget mærkeligt firma" - Den Eneste Ene. Ren nostalgi, fra da jeg i sommers spillede med i musicalen. Selve sangen var langt fra min yndlings, men det bringer alligevel gode minder, om teatertiden i Varde.
Maiken er altid frisk på en pizza og sladder, så munden har ikke stået stille siden 18:30 igår. Og slet ikke, da vi besluttede os for spontant at besøge Ikea Gentofte i formiddags. SKAL man i Ikea, bør man gøre det mandag formiddag. Ikke et øje, du! Så har man også alle köttbullarna for sig selv i restauranten. For helvede da, hvor smager de bare pisse godt! (Men det der tyttebær-gøgl skal virkelig bare smutte langt væk, fra min tallerken!)
Der er dét ved Ikea, at man jo altid bare skal have én ting - mit tilfælde et par rammer - og ender ud med en fyldt bærepose i blå. Jeg er nu 300 kr fattigere, men Frederik blev meget begejstret for det nye lasagnefad og den smarte poseholder til under vasken. Så er alt vel godt, selvom shoppe-genet beslaglagde mig for en stund.
Hos Maiken gik snakken også på blogging. Min næste udfordring var at sætte min musik på shuffle, og kommentere de første ti numre, der afspilles. Det skulle fortælle så meget om mig. Jeg lader det komme på en prøve.
1. "Meget mærkeligt firma" - Den Eneste Ene. Ren nostalgi, fra da jeg i sommers spillede med i musicalen. Selve sangen var langt fra min yndlings, men det bringer alligevel gode minder, om teatertiden i Varde.
2. "I just had sex" - The Lonely Island. Jeg skrev SRP om The Lonely Island i 3.g. Er stadig bitter over en alt for lav karakter, for en alt for fantastisk opgave! Men det er jo også bare min subjektive mening…
3. "Mom in love, daddy in space" - kashmir. Har altid haft den liggende på min computer. Jeg ved ikke helt hvorfor, men lejlighedsvist er det en dejlig sang.
4. "Vi er de gode" - Danser med drenge. Åh, så gik den ikke længere. Jeg kommer nok ikke uden om, at det er det dejligste musik, der findes. Jeg elsker, elsker, ELSKER Danser med Drenge!
5. "The spell" - Alphabeat. Sød historie/anekdote: Frederik og jeg har altid været gode venner, men i 1.g fik vi begge (uafhængigt af hinanden) den idé, at vi skulle være mere end venner. Men da vi begge var meget generte, gik det meget forsigtigt for sig. Men da han så en dag sendte denne sang til mig, havde jeg luret ham. Den bandit ;)
6. "Vær velkommen til eventyrland". Endnu et teaterminde fra 2013, hvor jeg underviste et teaterhold sammen med Frederikke. 20 piger i alderen 5-9 år. Som afslutning på en sæson, skulle holdet fremføre et stykke, og vi havde valgt selv at skrive et stykke til lejligheden. Denne sang var åbningsnummeret, hvor vi selv skrev teksten, og en god ven lavede musik til.
7. "This is how love is made" - Mads Langer. 3 minutter go 40 sekunders lyrisk erotik, når det er bedst!
8. "Dust Bowl Dance" - Mumford and Sons. Mit lille folk-country-hjerte takker mig for, at dette nummer nåede at komme med. Min lillebror introducerede mig for Mumford and Sons, for efterhånden lang tid siden. Er virkelig fanget af deres unikke stil!
9. "Kolde hjerter" - Danser med Drenge. Fik jeg sagt, at jeg elsker DMD? For det gør jeg. Meget. Kan ikke vente til sommer, hvor jeg skal til koncert. Det bliver konge!
10."Uden forsvar" - Marie Key. Nogen hader hendes musik. Jeg synes det er originalt og nyskabende. Og alle DMA-priserne var SÅ velfortjente! Takker lillebror for albummet i julegave.
Så blev klokken næsten sengetid, på sådan en højhellig mandag. Må se om jeg kan slæbe mit trætte korpus hele vejen ind i seng.
Så blev klokken næsten sengetid, på sådan en højhellig mandag. Må se om jeg kan slæbe mit trætte korpus hele vejen ind i seng.
Abonner på:
Opslag (Atom)