onsdag den 18. december 2013

Day nine

Dag nimmer nu… Eller? En god skoledag på instituttet er overstået, og en dejlig aften venter på mig. Da jeg skal hjem til Jylland og holde jul, har Frederik og jeg for første gang ikke mulighed for at fejre vores årsdag på selve dagen (d. 24. december - ikke særlig opfindsomt, men man sparer en årsdagsgave!). Vi skal derfor fejre fire korte år i aften, med en tur i biffen. Siger man stadig det? Biffen? 

Nå, tid til indlæg nummer 9.

Day 9: Five things that you can't live without

1. Frederik. Det lyder banalt og sukkersødt, men ikke desto mindre er det sandt. Siden i sommers har jeg haft frygtelig meget hjemve, og har rejs hjem så ofte, jeg kunne. Men sidst jeg var hjemme slog det mig: Det her er ikke mit 'hjem' mere. Alle de mennesker, der er her, har en hverdag, der ikke inkluderer mig længere. Min families og mine veninders liv er gået videre uden mig. Min nye plads er her - på Amager - sammen med min nye familie - Frederik. Så han har skulle agere både far, mor, ven, veninde og kæreste for mig, indtil omstillingen havde sat sig. Og det klarede han SÅ flot. 
Før lå mine bekymringer i, om jeg kunne undvære min familien en måned af gangen. Nu kan jeg slet ikke bære tanken om, at jeg skal undvære Frederik et par dage hen over julen. Fjollet, men sandt. Dermed ikke sagt, at jeg bliver på Amager for evigt!

2. Hvis jeg fik at vide, lige nu og her, at jeg aldrig mere må drikke cola, så ville der nok falde en lille tåre ned ad kinden på mig. Det er mit fix og min weekend-belønning for at overleve endnu en uge uden at slå nogen ned.

3. Den daglige kontakt med mor. Vi får os ofte en sludder for en sladder over Skype (fantastisk opfindelse btw.!). Vi kan sågar finde på at tænde for forbindelsen, og så se det samme i fjernsynet - med 300 km i mellem os, og 6 sekunders delay. Så er det næsten lige som at sidde i samme sofa.

4. Stilhed. Muligheden for at lukke døren til omverdenen er mere værd end guld!

5. Min dyne. Er typen der finder tryghed og trøst i en vinterdyne alle årets 12 måneder. Den tunge fornemmelse spiller dog ind i mellem en stor rolle i, om jeg overhovedet kommer op om morgenen - for helvede da. 

Det var fem. Nu hopper jeg til køjs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar