For godt en måned siden tog jeg vestpå som en langhåret, træt pige med hjemve. Om et par dage tager jeg hjem til lejligheden igen som en korthåret pige, med nye briller og fornyet mod til endnu et år på Amager og Frederiksberg. Men Varde? Det vil altid være os to mod resten af verden!
Sommeren er gået stærkt, og bloggen har haft ufrivillig sommerferie, simpelthen fordi jeg ikke har haft tid til at passe den. For jeg har haft så meget ferie, at man slet ikke kan stave til det. Jeg aner ikke hvad taksonomiske niveauer er, hvad Bourdieu engang sagde og hvad den nye skolereform går ud på - jeg har fri! Give me a fucking break.
Ferien startede med fem studentergilder på tre dage. Jeg priser mig ofte lykkelig over, at jeg ikke drikker øl, for ellers var det da stukket helt af. Hyggeligt var det! Et svendegilde blev det også til; og her fik jeg for første gang i mit liv lov til at prøve at lukke en bar (mest fordi jeg normalt er så meget en svagpisser, at jeg tager tidligt hjem...). De lyse nætter fik i hvert fald ram på mig et par gange den uge.
Jeg blev 21 år d. 7. juli. Dette blev fejret af størstedelen af Jydekompagniet med en hyggelig eftermiddag med kongespil, sol og pandekager. Hvad mere kan man ønske sig? Hmm... Måske at dørmændene snart vil holde op med at forlange ID?
En uge i Søndervig gik også stærkt: Et stort, lækkert sommerhus, hvor der både var plads til mor, far, begge brødre, min farfar, Frederik og jeg. Udsigten var marker og vejret var fint. Og det var skønt at se Frederik igen! Der var tid til en masse familie-hygge, men også tid til at være selv; Frederik fik genopfrisket glæden ved at spille Pokémon på sin gamle Nintendo, og jeg fik hæklet halvdelen af Pescno's rombetæppe. Nu venter den anden halvdel på at få opmærksomhed.
Vejret har været med mine forældre i deres ferie. Det har været over 20 grader HVER dag, enkelte helt op mod 30 grader. Og så skal der selvfølgelig slikkes sol ved Danmarks bedste strand, Hvidbjerg Strand ved Blåvand. Om det så kun er en time, så kører de gerne de 40 minutter hver vej for et stykke med Vesterhav. Jeg kan derfor takke mine forældre for, at det i år er lykkedes mig at få en såkaldt "tan". Jeg ser jo nærmest helt sund ud nu?
Open Air er en fast tradition, og igen i år gik det vildt for sig. For hvad skal det ikke blive til, når en hel by bestemmer sig for at drikke sig i hegnet to dage i træk? I år var musik-programmet spækket med lækre sager, og jeg rockede med til Danser med Drenge (selvfølgelig!), Mads Langer, Lars Lilholt, Queen Machine og Nephew. Desværre måtte jeg stemple ud før tid pga. varmen kombineret med væskemangel, hvilket giver en frygtelig hovedepine, og gik derfor glip af Dizzy Miss Lizzy Jam og Carpark North. Øv!
Jeg har været hjemme i lang tid, og selvom jeg synes, at jeg har lavet noget hele tiden, så føler jeg stadig, at jeg kunne have nået mere. Hvad med dem, jeg ikke fik set? Hvad med det, jeg ikke fik ordnet? Jeg er jo kun et menneske, og jeg vil ikke stresse over løse ender, selvom det kan være svært at lade være.
Nu står den på nedpakning af mit liv i Varde. Igen. Mindre deja vú fra sidste sommer. Tirsdag aften kører de gamle os til Amager, og tager en overnatning. Derefter har vi et par uger alene, før skolen atter starter. Jeg ser det som en "mini-kæreste-ferie-derhjemme" i fred og ro. Måske en lille gåtur i Tivoli?
