Lidt i overkanten på en fredag

I går var sidste dag i praktikken, og boy, for en dag! Jeg tjekkede ind med en indstilling om, at det var helt fantastisk, at det var sidste dag. Så kunne jeg jo koncentrere mig om mine opgaver, og stå lidt senere op om morgenen, på mine respektive fridage. Jeg skulle bare smide nogle negerboller (det hedder det altså i Jylland!) i munden på børnene, og øl i munden på vores samarbejdspartere på skolen.

Det resulterede i grædende børn og fulde kollegaer. Virkelig syret! Og som om det ikke var nok, så blev jeg tilbudt job som vikar på skolen, nu da det var lovligt - man må nemlig ikke være ansat på sin praktikskole, før efter endt ophold. Og oveni det, blev jeg inviteret på date af en 'kollega'. Eller, jeg skulle i hvert fald lige sige til, hvis jeg kunne tænke mig at drikke en kop kaffe! (Er det ikke internationalt for: date? Det er længe siden, jeg er blevet spurgt, så man er vel lidt rusten…)

Det var mere, end mit søde lille hovede kunne magte på en fredag, efter fire ugers intens pres fra alle sider. Så jeg besluttede mig for at tage metroen hjem, og stoppe ved pizzamanden på vejen.

Jeg låser mig ind, smider mig i sofaen, og tænder fjernsynet nøjagtig klokken 20 - klar til xfactor finale. Da det var slut, gik jeg på hovedet i seng. Syret fredag.

-

Jeg har gjort mig mange overvejelser om mit valg af uddannelse, både frivilligt, men også på opfordring af flere af mine midlertidige kollegaer på skolen. Generelt har jeg fået et meget positivt syn på lærerfaget efter dette praktikophold. Jeg har virkelig følt, at jeg som lærer har gjort en forskel.

I går blev jeg så spurgt, hvad det vigtigste ved lærergerningen var. Jeg roder mig ud i noget med vigtigheden ved at lære børnene noget, at de får en mere sikker fremtid, og at vi på den måde styrker fremtiden. Man vil jo gerne gøre et godt indtryk!

Han er ikke afvisende, men siger afslappet: "På et tidspunkt finder du ud af, at der kun er ét mål med vores profession: At passe andre menneskers børn, mens de er på arbejde."

Hmm… Egentlig er det jo ikke helt forkert?

-

Al den helhedsskole har vundet over en snart 21 år gammel døgnrytme, og jeg stod derfor op klokken 7. Så kunne jeg ikke sove mere. Jeg hentede lidt morgenbrød, og startede på min opgave til på mandag. Klokken 12 fik jeg en tømmermandsramt Frederik igang, og har nurset ham løbende hele eftermiddagen, mens jeg langsomt er blevet 70% færdig med opgaven.

Jeg vurderer, at jeg har været aktiv nok i dag til, at jeg godt må pakke mine hæklesager frem fra skammekrogen igen i aften. Måske se en film eller to?

Jydefejl i metroen

Da jeg flyttede til København, havde jeg en plan om, at jeg ville bryde nogle fordomme om jyder. Jeg ville vise mine medmennesker, at jyder er flinke, høflige og særdeles behagelige mennesker, der egentlig bare er en gave til et egocentreret samfund. Indtil i dag har planen vist sig indfriet.

Men så var det, at jeg begik en jydefejl: Jeg var lidt for kæk i en myldretidsmetro, hvor jeg artigt tilbyder en ældre - lettere gangbesværet - dame mit sæde og pointerer, at jeg kun skal ét stop mere. Jeg er overbevist om, at enhver jyde ville have gjort det samme som jeg.

Glad? Det blev hun ikke. Fornærmet? Også i den grad! Hendes blik sagde det hele. At jeg kunne tillade mig at insinuere, at hun var for gammel til at stå, på sine egne to ben! Jeg var jo nærmest flabet, da jeg prompte rejste mig fra sædet, og bevægede mig mod stå-arealet. Demonstrativt blev hun stående ved siden af sædet, og skulede ned på det skjoldede stof, der engang var blåt, mens hun holdt øje med mig. Og sædet? Det stod tomt indtil Amagerbro Station, hvor jeg steg af. 

Og på vej op ad rulletrappen så jeg ud af øjenkrogen, at hun hastigt satte sig på sædet. På den måde fik hun lige på det rene, at det var HENDES sæde, som andre ikke skulle have glæde af - men at hun i hvert fald ikke satte sig, fordi jeg mente, at hun skulle.

Nej, klassisk jydefejl, sådan at bede en indfødt om at gøre noget.

Logbog, logbog, F*CKING LOGBOG!

Så sluttede 3. uge i praktikken, og nu er der kun én uge i vente, før den atter står på skolearbejde. Eller, det vil så sige, at vi har fuldt skema i uge 14, hvor vi samtidig skal aflevere alt vores arbejde fra praktikken, samt en eksamenssynopsis. Jeg kan da næsten ikke få armene ned over den fremragende planlægning!!!!

En stor del af praktikken består i, at udfylde en udførlig og fyldestgørende logbog, med dagens forløb samt didaktiske overvejelser herom. Så efterhånden går en stor del af min hjerneaktivitet med at sætte situationer i skemaer - også i min fritid! 

• Hvad skete der? Jeg var i Rema 1000 for at handle, og de havde ikke tilbud på bacon.
• Hvad lærte jeg? Jeg skulle have tjekket HVOR der var tilbud på bacon. Det var der i Netto, som jeg netop havde passeret. 
• Hvordan lærte jeg det? Ved hjælp af observation af min topfede tilbudsapp kunne jeg konkludere, at jeg havde dummet mig.
• Hvad kan det føre til i min pædagogiske praksis? Jeg skal altid være forberedt på det uventede!

... Og så fremdeles!

Jeg er ikke god til, at få udfyldt disse logbøger til tiden, så min fredag eftermiddag er gået med, at fylde huller ud. Virkelig spild af tid, hvis man spørger mig! Men det skal jo være i orden, når det hele skal afleveres, og lige logbog er virkelig træls (for at sige det på godt jysk!) at sidde med aftenen før. Så hvorfor ikke lige bruge en ellers tiltrængt weekend på det? Jeg giver mig selv fyraften kl. 18 - nok er nok!

DET ER FREDAG og Frederik er til håndboldtræning. Det betyder fri leg til mig - så jeg skal lige et smut ned i Kvickly og blande lidt slik, før jeg smider mig i sofaen til Disneysjov og Xfactor. Og så skal jeg vidst arbejde lidt på evighedsprojektet, der nu er ca. 60% done. Der er lang vej igen, men jeg glæder mig, til at se det færdige produkt.

God aften og god weekend.

Opskriften på 'Verdens Bedste Weekend'

... Indeholder følgende ingredienser:
6 stk jyder
30 stk tarteletter
12 stk burgers the American way
5 liter hvidvin
25+ stk øl
2 runder Cranium (som Josefine, Maiken og jeg er ubesejrede i)
1 udsendelse af Xfactor
1 udsendelse af MGP
1 stk visning af 'Frozen'
Hæklegrej

Krydret med slik, chips, dip og sodavand
Location er underordnet!

Sådan laver man verdens bedste weekend. Karina så endelig sit snit til, at besøge os allesammen herovre østpå - og det skulle da fejres. Først med amerikanske burgere hos Peter og Josefine i NV, dernæst med danske tarteletter hos os. Åh, hvor var det dog fantastisk at være samlet igen! Gid vi kunne fortsætte hver weekend fra nu. 

I dag skulle vi kun én ting: vaske de sidste ting op fra i går. Det er lettere sagt end gjort, når man pludselig ikke har varmt vand i bygningen! Det kom heldigvis tilbage, så den opgave er nu løst til UG. Tilbage er der, at se en Arsenal-kamp i sofaen med en pose chips indenfor rækkevidde, og færdiggørelse af mit seneste projekt:

Et hæklet cover tip iPad mini. Oprindelig var det tiltænkt mig selv, men jo længere arbejdet sted frem, jo mere gik det op for mig, at jeg ikke er så meget til orange - den idé var bedre på tegnebrættet! MEN! Så er det jo godt, at forældre er forpligtet til at elske ALT, hvad deres børn fremstiller, lige fra lerfigurer til køleskabstegninger. Så mon ikke at dette cover nok skal falde i god jord hos min elskede mor? Hun får den i hvert fald med posten en af de næste par dage - uden returblanket.

Nu venter mit evighedsprojekt igen på min opmærksomhed. Slut med små overspringsprojekter! Nu har Kvickly også været så rare at smide deres garn på hylderne igen, så jeg kan komme videre! (Man kan altså ikke bare fjerne hele garnafdelingen, uden lige at give et heads up, så jeg kan nå at fylde depoterne!!!)

Aftensmaden står på tartelet-rester fra i går. Muligvis skal det jævnes lidt, hvis vi ikke skal spise fyldet med en ske!

Slut herfra.

Kig nu op!

Da jeg i sommers slog rødder i Danmarks aorta, var det en bestemt ting i gadebilledet, jeg undrede mig meget over. Hvorfor kigger alle folk ned i jorden, når de bevæger sig udendørs? Solen skinner, himlen er blå, og det er ferie. Hvorfor ikke nyde det, ved at kigge op et øjeblik?

Jeg knækkede koden i dag. Efter halvanden uge som skolelærer/praktikant/studerende, er energidepoterne ved at være brugt op. Man er 'på' meget mere, end jeg er vant til, hvorfor jeg så benytter en hver given lejlighed til at koble fra; det gik i dag ud over metroturen hjem. Jeg udførte det såkaldte fænomen 'at stene', bogstaveligt talt falde i mere end staver. Sad bare i min egen lille osteklokke, uden at opdage, at jeg faktisk sad og stirrede med åben mund på en yngre kvinde overfor mig. En yderst ubekvem situation for hende, tydeligvis!

DERFOR kigger alle ned i jorden - så slipper de for pinlig øjenkontakt eller lignende, når de kobler fra. Det gælder i det hele taget om, at have så lidt øjenkontakt som muligt, i sin effektive transporttid. Jo bedre det lykkes, jo bedre en tur har det været. 

Kig nu op! Solen har atter meldt sin ankomst og København er meget smukkere på denne tid af året. Nyd det, for om lidt er det vinter igen... 

-

Nok om det. Agurkesalaten er næsten spist, og jeg har startet endnu et mindre hækleprojekt op. Dagens diktater er rettet (med rødt!) og den hjemmelavede dip er kørt ind - slut herfra. 

Gør det selv!

Kan efter første uge i praktik konstatere følgende:

1. Børn kan sagtens være søde - mellem kl 10.00 og 11.25

2. Jeg skal ikke have pænt tøj på om fredagen, hvor der står billedkunst på skemaet. 

3. Middagslur efter kl 16.00 er most certainly tilladt!

Så har jeg prøvet syv dages 'helhedsskole', hvor jeg har stemplet ind kl 8, og ud igen mellem 15 og 17. Og jeg er ikke just begejstret. Jeg har aldrig kunne prale af, at jeg er et morgenmenneske, så jeg er ikke altid færdig med at sove, når vækkeuret ringer. Men hver dag har været berigende!

Jeg har ikke set skyggen af overskud hele ugen, for bare råbende børn og sygdom. Men overskuddet må have hobet sig op, for idag skal jeg da ellers lige love for, at der skete lidt i det lille hjem; her dufter noget så dejligt af Ajax, køkkenet er renset ned, støvsugeren har givet anledning til gensyn med gulvet, tulipanerne er sprunget ud i vindueskarmen og badeværelset skinner.

Og på et tidspunkt, må jeg have fået en hjerneblødning, for pludselig står jeg, og laver agurkesalat på glas. Sådan helt fra bunden, og alt muligt! Overskud, lige dér! Jeg blev så grebet af det, at jeg også lige smed et par hjemmelavede pizzaer i ovnen - så er der madpakker til de næste dage, hvor overskuddet nok er forduftet igen. 

Lavede da også lige min egen dip i går. Mest fordi at Kim's holiday er pissedyr, men også fordi den hjemmelavede smager brændgodt! Er blevet 'gør det selv, helt fra bunden'-Quinde - i hvert fald i et køkken!

Travlhed og færdige projekter

Kan vi ikke godt bare vedtage universelt, at når man tager offentlige transportmidler i myldretiden, så bruger man lige de obligatoriske 3-5 minutter, på at smide en tandbørste i kæften. Morgenånde skal ikke deles, men nedkæmpes! Øv!

Når det så er sagt, så er det ved at være længe siden, der sidst blev skrevet herinde. Jeg har meget om ørerne for tiden: studiet byder på en måneds praktik, startende i går, så jeg har nok at gøre med at planlægge undervisningforløb i 5. Klasse. Al den snak om didaktik, læringsmål og logbogsføring er til at blives skør af, men samtidig lærer jeg sindsyg meget hver dag. Når jeg så kommer hjem om eftermiddagen, er mit hovede så bombet af indtryk, at jeg liiiige må snuppe en morfar på sofaen. Og gå i seng klokken 21. 

Kreative projekter har der ikke været meget tid til, men på opfordring af søde Frederik, fik jeg langt om længe færdiggjort et mindre projekt:

                 

Et cover til hans telefon. Da han har en Nexus 5, var der ikke så mange færdige opskrifter på nettet - så jeg ændrede lidt i en opskrift til en iPhone 5. Er faktisk selv ret godt tilfreds med resultatet, selvom jeg, halvvejs inde i processen, fandt ud af, at jeg har vendt hele svineriet vrangt. Men herre gud, det er jo kun mig, der kan se det. Han blev enormt glad for det færdige produkt, og det er jo det vigtigste!

Så skal jeg tilbage til de større projekter, så de kan blive færdige til deadline. Hader at arbejde under pres, men når man så står med det færdige resultat i hænderne, glemmer man alt om drilskheder og dårlig samvittighed.