Så blev det (næsten) sommer. Det kan ses på vejret, den useriøst store mængde bart skind i gadebilledet og antallet af timer, jeg sidder indendørs og læser. Enten hjemme i lejligheden på Amager eller på instituttet på Frederiksberg. Mentalt er jeg nok allerede gået på sommerferie, men fysisk skal jeg lige overleve en eksamen næste uge, før jeg vender snuden mod elskede Varde.
Umiddelbart har jeg ikke så mange ferieplaner. Frederik skal arbejde og på Roskilde Festival, så jeg har pretty much hele sommeren for mig selv. Det giver anledning til ufattelig meget kvalitetstid min familie - så må vi se, om det bliver nødvendigt med et pusterum i ny og næ. Men jeg glæder mig som et lille barn juleaften, til at komme hjem og chille lidt. Ikke mindst fordi jeg skal til en del studentergilder ved nogle af de bedste piger i verden - inklusiv Frederikke. Jeg glæder mig til at være en del af Varde igen, om end det så kun er et par uger.
Indtil den tid kommer, vil jeg lige gå rundt på Amager og se pissegodt ud! Har nemlig brugt hele juni måneds SU på nyt sommerudstyr… Inklusiv kjolen og brillekæden (det er in og det er praktisk, bum!) på billedet. Men som min mor altid siger: "Tjaa, hvis du tror du bliver glad for det, såeeeh…" - og det gør jeg! Har allerede flashet stort set det hele, så omverdenen kan se, hvor glad jeg er!
På billedet flasher jeg også min yndlingskæde; Den lille fine guldamulet øverst i billedet. Ved min farmor og farfars sølvbryllup, gav min farfar denne kæde i morgengave til sin kone gennem 25 år. Jeg husker det som om, hun havde den på hver dag. Det havde hun sikkert ikke, men hun brugte den rigtig meget. Jeg kan huske, hvor fascineret jeg var over, at de tilfældige streger på begge sider blev til 'I love you', når man pustede til den. Hun døde i 2006 efter kort tids sygdom, og jeg har savnet hende lige siden. Så sidste år, på min 20 års fødselsdag, da min elskede farfar overrakte den til mig i en lille guldæske, med et bevæget "den skal du have", vidste jeg, at det var den største og mest betydningsfulde gave, nogen nogensinde kunne give mig.
Jeg bruger den ikke så ofte, da jeg simpelthen er SÅ bange for at miste den. Men når jeg en gang i mellem lufter den, så går jeg hele dagen og tænker på, hvor meget jeg elsker både min farmor og min farfar. I love you.
På billedet flasher jeg også min yndlingskæde; Den lille fine guldamulet øverst i billedet. Ved min farmor og farfars sølvbryllup, gav min farfar denne kæde i morgengave til sin kone gennem 25 år. Jeg husker det som om, hun havde den på hver dag. Det havde hun sikkert ikke, men hun brugte den rigtig meget. Jeg kan huske, hvor fascineret jeg var over, at de tilfældige streger på begge sider blev til 'I love you', når man pustede til den. Hun døde i 2006 efter kort tids sygdom, og jeg har savnet hende lige siden. Så sidste år, på min 20 års fødselsdag, da min elskede farfar overrakte den til mig i en lille guldæske, med et bevæget "den skal du have", vidste jeg, at det var den største og mest betydningsfulde gave, nogen nogensinde kunne give mig.
Jeg bruger den ikke så ofte, da jeg simpelthen er SÅ bange for at miste den. Men når jeg en gang i mellem lufter den, så går jeg hele dagen og tænker på, hvor meget jeg elsker både min farmor og min farfar. I love you.
