... Har der været her på bloggen den sidste tid. Det skyldes desværre nogle rigtig svære omstændigheder i privatlivet, som suger al overskuddet fra en i forvejen hektisk tid. For mange ting at tænke på, og alt for lidt tid til at tænke dem i. Jeg havde derfor egentlig besluttet at lade blog være blog.
Men så var det, at jeg opdagede, at jeg havde rundet 10.000 visninger, hvoraf mindst de sidste 1.000 har været efter mit sidste indlæg i december. Der er altså stadig nogen, der kigger ind. Og de skal ikke snydes for lidt nyt.
Jeg kunne jo starte med at følge op på det sidste indlæg om sofapuderne. Min families reaktioner på puderne var over al forventning! De blev simpelthen så glade, at jeg næsten blev helt rørt. På billedet ses mine forældres puder, nydeligt arrangeret i deres sofa. Det er desværre de eneste, jeg har billeder af, men jeg ved, at alle puderne har fået fine placeringer i hhv. sofaer, lænestole, senge og biler. Multifunktionalitet, lige dér! Familiens glæde gav mig mod til, at jeg snart skal igang med puderne til os selv.
Mit rombetæppe er nu 75% hæklet og 50% sammensyet. Det skal have mere kærlighed, når jeg er kommet godt igang med det nye semester på studiet. Et semester med høj intensitet, men uden afsluttende eksamener til sommer - umiddelbart rart, men det må give bagslag senere i uddannelsen.
OG SÅ FLYTTER VI SNART! Det kan ikke være længe, før det bliver vores tur til at få en skønherlig lejlighed på Frederiksberg, med splinternyt køkken og bad. Any day now. Just waiting it out... Ventetiden er ulidelig. Især efter 15 måneder.
