onsdag den 5. marts 2014

Travlhed og færdige projekter

Kan vi ikke godt bare vedtage universelt, at når man tager offentlige transportmidler i myldretiden, så bruger man lige de obligatoriske 3-5 minutter, på at smide en tandbørste i kæften. Morgenånde skal ikke deles, men nedkæmpes! Øv!

Når det så er sagt, så er det ved at være længe siden, der sidst blev skrevet herinde. Jeg har meget om ørerne for tiden: studiet byder på en måneds praktik, startende i går, så jeg har nok at gøre med at planlægge undervisningforløb i 5. Klasse. Al den snak om didaktik, læringsmål og logbogsføring er til at blives skør af, men samtidig lærer jeg sindsyg meget hver dag. Når jeg så kommer hjem om eftermiddagen, er mit hovede så bombet af indtryk, at jeg liiiige må snuppe en morfar på sofaen. Og gå i seng klokken 21. 

Kreative projekter har der ikke været meget tid til, men på opfordring af søde Frederik, fik jeg langt om længe færdiggjort et mindre projekt:


                 

Et cover til hans telefon. Da han har en Nexus 5, var der ikke så mange færdige opskrifter på nettet - så jeg ændrede lidt i en opskrift til en iPhone 5. Er faktisk selv ret godt tilfreds med resultatet, selvom jeg, halvvejs inde i processen, fandt ud af, at jeg har vendt hele svineriet vrangt. Men herre gud, det er jo kun mig, der kan se det. Han blev enormt glad for det færdige produkt, og det er jo det vigtigste!

Så skal jeg tilbage til de større projekter, så de kan blive færdige til deadline. Hader at arbejde under pres, men når man så står med det færdige resultat i hænderne, glemmer man alt om drilskheder og dårlig samvittighed. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar