fredag den 21. marts 2014

Logbog, logbog, F*CKING LOGBOG!

Så sluttede 3. uge i praktikken, og nu er der kun én uge i vente, før den atter står på skolearbejde. Eller, det vil så sige, at vi har fuldt skema i uge 14, hvor vi samtidig skal aflevere alt vores arbejde fra praktikken, samt en eksamenssynopsis. Jeg kan da næsten ikke få armene ned over den fremragende planlægning!!!!

En stor del af praktikken består i, at udfylde en udførlig og fyldestgørende logbog, med dagens forløb samt didaktiske overvejelser herom. Så efterhånden går en stor del af min hjerneaktivitet med at sætte situationer i skemaer - også i min fritid! 


  • Hvad skete der? Jeg var i Rema 1000 for at handle, og de havde ikke tilbud på bacon.
  • Hvad lærte jeg? Jeg skulle have tjekket HVOR der var tilbud på bacon. Det var der i Netto, som jeg netop havde passeret. 
  • Hvordan lærte jeg det? Ved hjælp af observation af min topfede tilbudsapp kunne jeg konkludere, at jeg havde dummet mig.
  • Hvad kan det føre til i min pædagogiske praksis? Jeg skal altid være forberedt på det uventede!
... Og så fremdeles!

Jeg er ikke god til, at få udfyldt disse logbøger til tiden, så min fredag eftermiddag er gået med, at fylde huller ud. Virkelig spild af tid, hvis man spørger mig! Men det skal jo være i orden, når det hele skal afleveres, og lige logbog er virkelig træls (for at sige det på godt jysk!) at sidde med aftenen før. Så hvorfor ikke lige bruge en ellers tiltrængt weekend på det? Jeg giver mig selv fyraften kl. 18 - nok er nok!

DET ER FREDAG og Frederik er til håndboldtræning. Det betyder fri leg til mig - så jeg skal lige et smut ned i Kvickly og blande lidt slik, før jeg smider mig i sofaen til Disneysjov og Xfactor. Og så skal jeg vidst arbejde lidt på evighedsprojektet, der nu er ca. 60% done. Der er lang vej igen, men jeg glæder mig, til at se det færdige produkt.

God aften og god weekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar