Da jeg i sommers slog rødder i Danmarks aorta, var det en bestemt ting i gadebilledet, jeg undrede mig meget over. Hvorfor kigger alle folk ned i jorden, når de bevæger sig udendørs? Solen skinner, himlen er blå, og det er ferie. Hvorfor ikke nyde det, ved at kigge op et øjeblik?
Jeg knækkede koden i dag. Efter halvanden uge som skolelærer/praktikant/studerende, er energidepoterne ved at være brugt op. Man er 'på' meget mere, end jeg er vant til, hvorfor jeg så benytter en hver given lejlighed til at koble fra; det gik i dag ud over metroturen hjem. Jeg udførte det såkaldte fænomen 'at stene', bogstaveligt talt falde i mere end staver. Sad bare i min egen lille osteklokke, uden at opdage, at jeg faktisk sad og stirrede med åben mund på en yngre kvinde overfor mig. En yderst ubekvem situation for hende, tydeligvis!
DERFOR kigger alle ned i jorden - så slipper de for pinlig øjenkontakt eller lignende, når de kobler fra. Det gælder i det hele taget om, at have så lidt øjenkontakt som muligt, i sin effektive transporttid. Jo bedre det lykkes, jo bedre en tur har det været.
Kig nu op! Solen har atter meldt sin ankomst og København er meget smukkere på denne tid af året. Nyd det, for om lidt er det vinter igen...
-
Nok om det. Agurkesalaten er næsten spist, og jeg har startet endnu et mindre hækleprojekt op. Dagens diktater er rettet (med rødt!) og den hjemmelavede dip er kørt ind - slut herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar