torsdag den 23. januar 2014

På den igen!

Starter lige med et surt opstød:

HVAD FANDEN SKAL AL DEN BLÆST TIL FOR?!?!?! Det er da lige til at få lange bryster af! Det blæser så meget, at selv de københavnske bybusser overholder hastighedsgrænsen, af ren og skær modvind. For helvede da.

Nå, så blev det 2014, hva'? Den sidste måned er fløjet afsted, men alligevel ikke rigtig noget nyt under solen herfra. Amager er stadig "The Shit" (bogstavelig talt…), og jeg fik fornøjelsen af at opleve det københavnske nytår - Eller, fejrede nytår i NV, så halvdelen af det antændte materiale var kanonslag. Men generelt en god oplevelse.

Har været meget i vildrede omkring bloggen; skal den fortsætte, eller skal den bare lukkes efter de første 10 indlæg? Jeg lader den fortsætte for nu, for hvem ved? Måske støder jeg på flere ting, jeg ikke forstår! 

Maikens pony-blog er atter aktiv med en challenge, så hvorfor ikke bare følge trop? At least indtil jeg selv finder på noget mere eller mindre fornuftigt at skrive.

1: Five ways to win my heart

1. Humor. Humor er klart vejen til mit hjerte. Jeg skal vide, at han kan få mig til at grine hver evig eneste dag, resten af livet.

2. Afslappet. Han skal hvile i sig selv, og ikke bekymre sig om, hvad andre synes - det skal jeg nok gøre for ham!

3. Romantik. Jeg er håbløs romantiker, og jeg synes ikke, der er noget mere romantisk, end når jeg bliver værdsat; en middag, en blomst, en sød bemærkning. Selv en lille seddel med kærlige ord, kan redde min dag.

4. Ærlighed. Med ærlighed kommer man længst.

5. Frederik. Hvis man er Frederik, vinder man mit hjerte med et enkelt blik (Og så kunne jeg ikke lige finde på den femte ting…)

Cheesy, men sandt!

Nå, jeg vil fortsætte min dag med hovedet højt; jeg har nemlig bestået den anden af tre eksamener i 1. semester i dag. I morgen venter den trejde, og umiddelbart knap så skræmmende prøve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar