torsdag den 30. januar 2014

Boghandleren om bøger

Er det for meget at forlange, at min egen lejlighed ikke skal lugte af røg, når jeg nu ikke selv ryger i den? Just asking!

For al det blæsevejr har fucket ventilationen i bygningen fuldstændig op. Den udsugede luft fra nabolejlighederne ender på mystisk vis hos os, og lugten af deres cigaretter sætter sig i min sofa. Og så bliver jeg hys - for jeg har et meget nært forhold til min sofa! Det er sku da pisse irriterende, at jeg skal lide under andres dårlige vaner. For helvede da!

Til dagens challenge. Jeg sad og læste forud i den udfordring, jeg nu har taget op, og jeg kunne virkelig ikke lade være med at tænke, at nogle af udfordringerne er virkelig dårlige. Faktisk så dårlige, at jeg overvejer at springe dem helt over. Jeg må tage det, som det kommer.

I dag skal jeg fortælle om en bog jeg elsker. Den burde ligge lige til højrebenet, da jeg har arbejdet i en boghandel i næsten fem år, og i øvrigt læst mange bøger. Men det er som om, den ligger lidt mere til venstrebenet - og jeg er bestemt ikke venstre-koordineret til noget som helst! 

Ved nærmere overvejelse, må jeg konstatere, at der ikke kun er én bog, jeg elsker. Jeg er nørd med stort Q, og jeg har derfor altid været stor fan af Harry Potter-serien. Lige fra jeg gik i 2. klasse, og dermed var gammel nok til at låne første bog i serien, var jeg solgt. Magen til velskrevet og gennemført univers, skal man kigge langt efter!

Og dog, skal man virkelig lede SÅ længe? Niks. Vi skal blot et spring fra britisk teenage-magi, til det amerikanske, erotiske og samtidig ufattelig voldelige univers, George Martin har skabt. Game of Thrones er for sindsygt! Frederik og jeg går snart ud af vores gode skind: Vi har i snart et år ventet på premieren på sæson 4. Hvordan skal vi kunne vente helt til 7. april??? AARGH!

Pulsen ned, og tilbage til bøgerne. Sidste efterår besøgte min familie og jeg min storebror, der dengang læste et halvt år i Amsterdam. Dengang var bogen 'Mig før dig' af Jojo Moyes netop udkommet, og jeg valgte at tage den med - så kunne jeg jo anbefale den til kunderne i boghandelen. Jeg blev vildt grebet af måden, bogen belyser det tabubelagte emne aktiv dødshjælp. E kærlighedshistorie, der fra starten er ulykkelig - er det så muligt at ende lykkelig? Bør læses af alle piger/kvinder, der er trætte af fantasy.

Seneste værk, jeg har læst, var min julegave fra storebror. Yahya Hassans digtsamlig af samme navn. Værket har delt den danske befolkning i to. Jeg vælger at se på det sådan her: Ser man på det som kunst, som han selv insisterer på, at det er, så er det genialt. Retorisk og lyrisk genialitet med blogbogstaver. Ser man værket som genereliserende samfunds- og kulturkritik, er det sindsygt provokerende og ekstremt nedladende overfor hans rødder. Jeg vælger at se det, som det er: Kunst. Og jeg er imponeret!

Hold da op - jeg fik da skrevet lidt i dag. Nu vil jeg nyde, at min søde mand (som forresten er blevet korthåret, for første gang i 4 år) er til håndbold, og jeg har sofaen for mig selv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar