For et par uger siden kunne jeg ENDELIG sige det: Jeg er færdig med mit rombetæppe fra Pescno. Det tog 9 måneder og 40 nøgler garn fra første rombe til sidste hæftning, med plads til andre projekter undervejs. 200x130 cm. Jeg har været ivrig over det, træt af det, sur på det, beundret det - og nu har jeg vundet kampen! Alt i alt har det været et godt projekt, for man har altid tid til at hækle en enkelt rombe. Jeg mangler dog stadig en kant, men vi er endnu ikke blevet enige om farven i det ama'rkanske hjem.
Jeg er normalt dårlig til at færdiggøre et projekt, før jeg begynder på et nyt. Og tæppet her har bestemt ikke været nogen undtagelse. Når jeg er færdig med den hæklede del af et projekt, vil jeg gerne videre i teksten. Men tæppet havde stået i samlesæt ved siden af sofaen og givet mig dårlig samvittighed i så lang tid, at jeg nu ville have det ud af verden. Eller, ud i verden, så alle kan se, hvor fedt det er blevet!
Og nu... Tja. Nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal give mig til. Jeg har ikke nogen store projekter på beddingen, kun småting, som kan klares på et par aftener. Jeg må have hovedet i blød og finde et projekt, der IKKE skal sys sammen til sidst - for dét var da en party pooper!
... I mangel på bedre kontekst, vil jeg her nævne: Jeg har lært at strikke sokker. Bum! Uden opskrift, men med mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar